Rørbukning og udvikling

Vores niche indenfor rørbukning kan føres tilbage til 1964, hvor virksomheden var med i udviklingen af JOJO-kabeltromlen (en verdenskendt rød kabeltromle), og i de næste 25+ år leverede et stort sortiment af bukkede rørstativer til JO-EL/JOJO (i dag SCHNEIDER ELEKTRIC)

Haugaard Company er i dag en førende leverandører inden for bearbejdning af rør og tråd. Vi servicerer mange forskellige kunder og brancher, og vores målsætning er, at vores kunder skal være konkurrencedygtige på både pris og kvalitet.

Vi tilbyder udvikling i Danmark, og produktionen udføres både i Danmark og i Letland. Og som et symbol på vores høje kvalitetsniveau, er både vores udvikling og produktion ISO 9001-2008 certificeret.

Vi er ordreproducerende og leveringsdygtige i alt fra simple konstruktioner, til emner med høj færdighedsgrad. Netop høj færdighedsgrad er et must for mange af vores kunder, og vi tilbyder at varetage overfladebehandling, samling og montage samt logistikløsninger i tæt samarbejde med kunden.