NEW NORDIC DESIGNS FØRENDE SAMARBEJDSPARTNER

Fra idé til færdigt produkt

Vores unikke know-how og erfaring har gjort os til en førende leverandør til møbel- og designbranchen, hvor vi især har bidraget til new nordic designs succes verden over.

Vi tager altid ejerskab over dit produkt – din succes, er vores succes! Derfor tilbyder vi sparring og rådgivning fra tegning til færdigt produkt. Vores mange års erfaring med både design og industri gør os til specialister i, at udvikle komplette løsninger, så dit unikke produkt bliver realiseret i højeste kvalitet, til den bedste pris. New nordic design handler om simplicitet og lethed, selvom konstruktionen er kompleks – vores varemærke! Det er af denne årsag, at vores partnere tæller B&O, Hay, Fritz Hansen, FourDesign, &Tradition og Muuto blandt mange andre.

Se eksempler

Kontakt os hvis du har en idé til et unikt produkt!

Affordable luxury

Hos Haugaard er vi især eksperter i produktion til produkter der hører til kategorien ”affordable luxury”. Affordable luxury er kvalitetsmøbler, som er til at betale. Det er møbler, hvor både design og konstruktion har en holdbarhed, der gør det brugbart i mange år – vi mener ikke at møbler skal være ”fast fashion”, men skal kunne holde i generationer. Dette er på sigt ikke kun den rigtige økonomiske løsning, men også den mest bæredygtige.

Ansvarlig og bæredygtig produktion – den bedste i Norden

Vi går altid efter den optimale løsning uden at gå på kompromis med design, kvalitet, bæredygtighed og pris. Vi giver dig det bedste fra to verdener, med produktion i både Danmark og Letland.

I Danmark udvikler vores erfarne og kompetente team dit design og gør produktet klar til produktion. Her kan vi fortsætte produktionen, eller vi kan sende den til Letland, hvor kan vi håndtere produktion af større volumen og løfte mere løntunge opgaver. Her ligger vores fabrik kun 500 km fra vores skandinaviske stålleverandør, der leverer stål i højeste kvalitet, og for os det mest bæredygtige stål i verden. Den korte transport betyder en stærkere pris og mindre miljøbelastning, og stålets høje styrke og kvalitet betyder produkter, der holder i generationer.

Kontakt os

Komplette løsninger – også montage og logistik

For at sikre at dit design ender ud i et produkt af højeste kvalitet, tilbyder vi hos Haugaard komplette løsninger. Vores teknikere er specialister i at udvikle det rigtige værktøj og udvælge de bedste materialer til netop dit design. Derved mindsker vi spild, og sikrer en kosteffektiv produktion af højeste kvalitet.

Vi specialiserer os i rørbukning, trådbukning og profilbukning, men tilbyder også svejsning, robotsvejsning, CNC-fræsning og laserskæring. Ikke mindst kan vi tilbyde overfladebehandling, montage, samling og efterfølgende logistiske løsninger, så dit unikke produkt kan sendes direkte videre til din kunde, med kortest mulig leveringstid.

Hos os er dit produkt i trygge hænder, og vi garanterer for kvalitet og pris igennem hele processen.

Kontakt os