Vi har investeret i en ny CNC sav, der ligesom den tidligere sav kommer fra BEWO i Holland.
Vi oplever, at seriestørrelserne bliver mindre samtidig med, at vi med den seneste investering i en ny rørbukker, der bukker store rør, får flere omstillinger.
Vores nye sav, der er landet i september 2010 har automatisk og hurtig omstilling mellem de forskellige dimensioner, ligesom kap-tiden også er reduceret. Hermed har vi mulighed for at imødekomme vores kunders ønsker om hurtig og fleksibel produktion, samtidig med at vi lægger en stadig større del af planlægningen ud til saveoperatøren.
September 2010