Selv om målgruppen for messen ikke umiddelbart rammer firmaets kunder, besluttede HAUGAARD COMPANY sig alligevel for, at prøve lykken med en stand på årets udgave af Health & Rehab. Det blev til en flot messestand, som fik mange rosende ord med på vejen.
Vi har traditionelt leveret meget til møbelindustrien, men har oplevet at rehabindustrien er begyndt at fylde mere i vores produktion. I takt med, at Kommunerne er blevet større, og der er kommet øget fokus på priser, har vi oplevet en stigende interesse for det, vi gennem en lang årrække har udført for møbelindustrien: Hel eller delvis overtagelse af metalproduktioner, så vores kunder kan holde fokus på salg til konkurrencedygtige priser.
Der blev på messen skabt flere gode kontakter, hvoraf de første allerede er besøgt. Nogle steder har vi set små metalproduktioner og med rørbukkere af ældre dato. Det er et billede vi kender fra møbelindustrien fra for 10 år siden, og hvor vi med succes har kunnet levere komponenter og færdige produkter ind billigere, end kunden selv har kunnet fremstille til. Der er store uudnyttede rationaliseringsmuligheder for sådanne producenter.
Juni 2009